KLIMATAL FRA THY

Hvordan så det ud i 1990?

Kigger vi helt overordnet på udledningen i Thy i 1990, fordelte den sig på 3 kategorier.

Klima, som dækker over udledninger fra dyrehold, planteavl, arealanvendelse, affald, spildevand og industrielle processer. Det stod for 45% af som samlede udledning i 1990.

Energi, som dækker over udledninger fra opvarmning, industri, elforbruget og import af energi. Det stod for 42% af den samlede udledning i 1990.

Transport, som dækker over udledninger fra biler, lastbiler, traktorer, fly og skibe. Det stod for 12% af den samlede udledning i 1990.

I 1990 havde vi cirka lige så mange vindmøller, som vi har i dag - dog med den forskel, at en standard vindmølle i 1990 leverede vedvarende energi til 60 husstande, hvor en vindmølle i dag leverer til 3250 (!) husstande.

I 1990 havde vi også et oliefyr til at opvarme ca. hvert andet hjem!

Hvordan er udviklingen gået fra 1990-2018, når det kommer til CO2-udledning i Thy?

Både når det kommer til klimaudledninger og energiudledninger, kan vi i Thy glæde os over, at vi udleder mindre CO2, end vi gjorde i 1990.

Vi har reduceret 301.000 tons CO2 ved hjælp af vindmøller

I Thy er vores lokale elproduktion steget med 1200 % siden 1990! 

Det er ret fantastisk og den aller vigtigste indsats i forhold til, at vi er lykkedes med at nedbringe vores lokale CO2-udledning med 40% siden 1990. 

Faktisk har vi nedbragt vores CO2-udledning inden for energisektoren med 301.000 t CO2 i løbet af de seneste ca. 30 år. Og det er vores vindmøller, der står for langt den største reduktion!

Færre oliefyr har reduceret vores CO2-udledning med 140.000 ton CO2

I 1990 stod der et oliefyr i hvert andet hjem i Thy.

Sådan er det heldigvis ikke længere. Vi har siden 1990 udfaset 9000 oliefyr, og langt det meste opvarmning foregår i dag med fjernvarme, biomassefyr og varmepumper.

Udfasningen af brændselsolie har fra 1990-2018 nedbragt vores lokale CO2-udledning i Thy med 140.000 t CO2 og er efter vores vedvarende energiproduktion den største årsag til nedbringelsen af vores udledning de seneste 30 år.

Vores lokale landmænd er blevet bedre til at gøde!

Faktisk har de reduceret udledningen fra gødningsforbruget med 31% fra 1990 til 2018 – og det sparer os i alt for 41.000 t CO2, som svarer til CO2-udledningen fra 7.600 oliefyr!

Reduktionen af gødningsforbruget i vores lokale landbrug er endnu en af de vigtigste årsager til, at vi er lykkedes med at nedbringe vores lokale CO2-udledning med i alt 40% siden 1990.

Fra fossile brændsler til vedvarende energi

Lige så hurtigt som vi forøger vores forbrug af vedvarende energi, lige så hurtigt nedbringer vi vores forbrug af fossile brændsler. Og det er den helt rigtige vej at gå, hvis vi skal lykkes med den politiske målsætning om en 70% reduktion i CO2-udledning i 2030.

Hvor langt er vi fra mål?

I Thy har vi taget nogle kvantespring i nedbringelsen af vores CO2-udledningen. Faktisk er vi lykkedes med at nedbringe 40%.

Det er godt, men vi har stadig en opgave foran os. Vi skal nå de sidste 30% på 9 år, og der skal speedes op over hele linjen.

Vi skal finde løsninger på de sidste 30%, som bliver til gavn for hele Thy. Med fokus på mindre klimapåvirkning, flere arbejdspladser og øget investeringskraft lokalt.

30 inden 2030 – hvad er udgangspunktet for klimaindsatsen i Thy?

Til september vil Klimaalliancen Thy komme med lokale anbefalinger til, hvordan Thy kan reducere sin CO2-udledning med yderligere 30 procentpoint, så der samlet opnås 70%-reduktion ift. 1990.

De tilbageværende udledninger (data fra 2018) fordeler sig på flere typer af udledninger og emissioner – der er altså ikke et one-size fits all til klimaudfordringen. Men hvad kan der så gøres lokalt?

Hen over den næste periode dykker vi ned i dataene for de lokale udledninger, ser på hvilke håndtag, der er tilbage og som kan skabe de reduktioner, der kan indfri vores 70%-målsætning.

Transport udgør 21% af den samlede
CO2-udledning i Thy

Selvom salget af plugin-hybrid og elbiler går strygende, er udledningen fra transportsektoren stadigvæk en udfordring. Der kører knap 21.000 biler rund, som er hjemmehørende i Thy, og de udleder hvert år ca. 62.000 ton CO2.

Gas er også en del af billedet i 2030

... Den skal bare være grøn 😊

Naturgas bruges i dag både i industrien og i fjernvarmen som spidslast, og det udleder ca. 71.000 ton CO2 om året.  Også i 2030 er der brug for en energiform, som kan frembringe høje temperaturer til processer i industrien, men det bør gøres uden udledning af CO2.

Kun 6% af landbrugets biomassepotentiale i Thy udnyttes i dag til energiproduktion. Grøn gasproduktion fra restprodukter i landbruget og fødevareindustrien kan være med til at fortrænge den fossile gas i forsyningsnettet og dermed reducere den samlede udledning.

Energisektoren i Thy står for 9% af den lokale CO2-udledning.

Udledningen kommer blandt andet fra de 4000 olie- og gasfyr, der står rundt om i private hjem i Thy. De seneste 40 år er der kommet flere gasfyr og færre oliefyr, men udviklingen skal fortsætte, hvis der skal gøres endnu et indhug i udledningen fra energisektoren. Der er rigtig gode muligheder for at erstatte den fossile energi i private hjem med fx varmepumper, og der findes i dag nationale tilskudspuljer til private og særlige energilån hos bankerne til de husejere, der har planer om at gå fra sort til grøn.

Fjernvarme er grøn varme i Thy…

Næsten dobbelt så mange huse har koblet sig til fjernvarmenettet i Thy siden 1990. Det betyder lavere CO2-udledning, da flere af de huse tidligere var opvarmet med olie eller gas. Selvom antallet af tilslutninger næsten er fordoblet, er CO2-udledningen kun steget marginalt. Det skyldes blandt andet, at de lokale værker har tilføjet flere alsidige produktionsteknologier til deres portefølje. F.eks. er andelen af Geotermi steget, og i 2017 blev en ny boring taget i brug.

Ny forskning er nødvendig

Klimaudledninger fra blandt andet planteavl og dyrehold fylder en del i Thy. Derfor er genetik et hot topic. Den nyeste forskning skal gøre samfundet klogere på, hvordan dyrenes metanudledning kan reduceres med nye foderformer eller hvordan planter kan være med til at forbedre kulstofoptag og lagring.

Danmarks største konsumfiskerihavn
ligger i Thy…

 På Hanstholm Havn ryger der hvert år 130.000 ton fisk over kajen, som forædles af områdets virksomheder eller sælges gennem landets største fiskeauktionshus. Fiskeriet i Hanstholm beskæftiger 2.300 personer på årsplan og havnen har ambitioner om at blive den grønneste fiskerihavn i Europa for konsumfisk.

Danmarks største vindmølle står i Thy

I Det Nationale Testcenter for store vindmøller i Østerild, står Danmarks største vindmølle på land. Testcenteret forsyner, udover viden til vindmølleindustrien, området med vedvarende elektricitet. Den strøm er med til at nedbringe vores samlede CO2-udledning og blandt andet derfor udgør energisektorens udledning i Thy kun 9% af det samlede regnskab.